Presse

Skriv til sub@dw.dk, hvis du søger pressemeddelelser, -fotos, fakta, eller ønsker et interview.

Pressemeddelelser

Nyhedsarkiv

  • 31. august 2023

    Dissing+Weitling har som en af de få danske tegnestuer opnået en certificering i den
    internationale miljøledelsesstandard ISO 14001. Certificeringen har nedbragt eget ressourceforbrug og samtidig skærpet opsamling af miljødata internt og eksternt.

    Download pressemateriale
  • 10. november 2022

    Pressemeddelelse

    Dissing+Weitling står bag den nye Guide til Universelt Design - en tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljø, som tegnestuen nu deler med branchen ud fra et ønske om at fremme Universelt Design (UD) og social bæredygtighed i byggeriet.

    Guide til Universelt Design - en tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljø er et praktisk værktøj, som fungerer som et designredskab til fri afbenyttelse for arkitekter, konstruktører og designere. Guiden skal sætte skub i branchens brug af Universelt Design og fremme opmærksomheden på ligeværdig brugeradgang og social bæredygtighed i byggeriet.

    - Guiden er et let-brugbart værktøj, der kan åbne for flere brugerperspektiver og i bedste fald udløse nye universelle ideer. Vi havde et internt behov, som vi hører, at andre fagkollegaer også har. Derfor har vi skabt et struktureret dokument, der giver overblik - lidt ligesom den gamle SBi-tjekliste om tilgængelighed - og som kommer rundt om de parametre, der bør inkorporeres for at opnå Universelt Design, siger guidens initiativtager, Cora Cecilia Lopez Valloire, der er arkitekt hos Dissing+Weitling og som har en master i inkluderende arkitektur.

    Guiden introducerer UD-ligningen som en metode, der kan bruges til at overveje alt fra teknik og design, til inklusion og sansestimulering i alle faser, ikke mindst i den afgørende 1. fase, skitsefasen.

    Tilgængelighed + (X1 + X2 + X3.... + X10) = Universelt Design

    X er det ubekendte, det ’extra’ der skal til, for at opnå en Universelt Design-løsning og som varierer afhængig af kontekst og brugere. I guiden er de foreslåede 10 X’er/parametre udarbejdet på baggrund af praktisk erfaring og teoretisk viden. Det gælder overvejelser om brugerinddragelse, social kontekst, fysisk kontekst, bygherreinvolvering, sanser, tryghed, komfort, lovgivning, oplevelse samt værdi og respekt.

    - Vi ser guiden som en metode, der skaber systematik og udvider de hensyn, som arkitekter allerede tager til fx brugeradfærd og omgivelser. Med vores guide er arkitekten nået til næste niveau i brugerforståelsen, så løsningerne ikke længere kun retter sig til bestemte brugere nu og her, men ideelt set til alle brugertyper og -behov igennem livet. De rummer et løfte om ikke at lade nogen i stikken! De, som bruger vores guide, vil kunne se, hvordan forslagene bidrager direkte til de forskellige FN-delmål, siger Cora Cecilia Lopez Valloire.

    Universelt Design kan ses som en inkluderende designmetode og -ideologi, der i sin grundtanke vil skabe løsninger, der kan rumme så mange brugertyper som muligt. Det er principielt et grænseløst koncept uden fastlagte konkrete løsninger. Derved afviger det fra de hensyn til krav og certificeringer, som arkitekter m.fl. normalt arbejder med i det daglige.

    - Det kræver stamina at have Universelt Design som sit mål! Der er nemlig hverken lovkrav eller særlig mange bygherrer som efterspørger det endnu, så derfor må vi hjælpe hinanden med værktøjer og gode eksempler. Det er på sin vis ligesom med bæredygtighed i 90’erne, som var noget særligt ihærdige ildsjæle beskæftigede sig med, men som i dag har alles opmærksomhed. Det vil tage tid før forståelsen for Universelt Design og social bæredygtighed i praksis når samme niveau. Opmærksomheden stiger dog stødt - ikke mindst på grund af FN’s verdensmål - og det her er et lille bidrag, siger Tine Holmboe, administrerende direktør hos Dissing+Weitling.

    "Guide til Universelt Design - en tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljø" kan downloades på dansk og engelsk i webtilgængeligt format (WCAG-kompatibelt). Hent guiden her:

    https://dissingweitling.com/dk/nyheder/dissing-weitling-deler-ny-guide-til-universelt-design-med-byggebranchen

    For yderligere information
    Susanne Bendsen, Head of Communications, Dissing+Weitling.
    E: sub@dw.dk / M: +45 2896 2128 / www.dissingweitling.dk

    Om Dissing+Weitling
    Dissing+Weitling arbejder inden for byggeri, mobilitet samt kulturarv og transformation. Tegnestuens specialister beskæftiger sig desuden med tilgængelighed og Universelt Design samt DGNB og bæredygtighed.
    Arkitektvirksomheden kan føre sit DNA tilbage til Arne Jacobsens tegnestue, som Dissing+Weitling har videreført siden 1971. Porteføljen omfatter internationale hovedsæder og kontorer, kulturinstitutioner, hoteller og boligområder, foruden verdenskendte broer som Cykelslangen og Storebæltsbroen. Aktuelle projekter er hotel Scandic Spectrum, NCC-kontorhus, KU-rammeaftale samt broer i bl.a. Skandinavien, Nordamerika, Australien og Kina.

    Download pressemateriale
  • 8. september 2022

    Dissing+Weitlings Sofias bro (Sofiero gangbro) i Sofiero Slotspark i Helsingborg har netop vun-det den prestigefyldte Footbridge Award i Madrid.

    Sofias bro (Sofiero gangbro) røg helt til tops, da den internationale broelite i går aftes hyldede (…) the most inspiring footbridge projects around the world.

    Den danske bro, som også tidligere vandt Stålbyggnadspriset 2021 i Stockholm, spænder over en frodig ravine i Sofiero i Helsingborg. Den er inspireret af det unikke parkområdes natur med bakker, raviner, buede stier og rododendron. Broen er en let og nærmest transparent buet stålkonstruktion, der svæver over ravinen. Grebet er en bro i ét spænd, med strukturel støtte underneden, som ikke spolerer naturen.

    Sofias bro (Sofiero gangbro) vinder over de øvrige 3 finalister i kategorien medium-span 2020: Lille langebro (København), Taplow Footbridge (Taplow, Bucks, UK) og St Philips Footbridge (Bristol, UK). Vinderne fik overrakt diplomer og statuetter den 7. september under Footbridge Awards 2022.

    Juryens motivering
    Juryen fremhæver i sin motivering flere særlige forhold ved broen: Elegant, ultra-slankt design med mindst mulig indgriben i den omkringliggende sårbare vegetation.

    Hele bedømmelsen lyder:
    "The most remarkable feature of the bridge is the transparency of its shapes, which make the crossing an elegant and well-integrated structure. Its ultra-slender design minimizes both visual and physical im-pact on the site. It is a tasteful, low impact solution for a very delicate environment and the introduction of a curve into this structural form takes it a step further.

    Worthy of mention is the extradosed underslung cable, which plays an important role in the structure but is almost hidden within the environment. As the cable is self-anchored, no horizontal forces are transmit-ted to the foundations, so the works on both sides of the ravine could be reduced accordingly."

    Sofiero gangbro er skabt i samarbejde med ingeniør Schlaich Bergermann Partner, landsarkitektfirma Becht og entreprenør Bladts Industries for bygherre Helsingborg Stad.

    Konferencen og prisuddelingen Footbridge Madrid 2022 samler den internationale broelite og bag eventet står det britiske bromagasin Bridge design & engineering. Prisuddelingen finder sted hvert tredje år, men pga. Covid-19 har eventet været udskudt flere gange.

    Download pressemateriale
  • 23. juni 2022

    Hotel Scandic Spectrum åbner den 23. juni 2022 i København. Tæt på vandet, tæt på centrum, i en arkitektur, som byder både lokale og hotelgæster indenfor. Den 7 etager høje bygning er tegnet af Dissing+Weitling, som har stor erfaring med hotelarkitektur og særlig indsigt i stedet.

    Download pressemateriale
  • 10. juni 2022

    Når Tour de France ruller over Storebæltsforbindelsen lørdag den 2. juli 2022 er det ikke blot et tourmæssigt højdepunkt, som transmitteres til flere hundrede tusinde tilskuere verden over. Det er også foreningen af sport og arkitektur i verdensklasse.

    På slutningen af 2. etape passerer Tour-feltet den ikoniske Storebæltsbro, som dermed igen lægger brodæk til alverdens opmærksomhed. Den danske tegnestue Dissing+Weitling er arkitekterne bag broen, som var et designmæssigt nybrud, da den stod færdig i 1998, og igen i dag med Tour de France er omdrejningspunkt for en styrkeprøve på dansk jord.

    Download pressemateriale
  • 8. marts 2022

    Når Dissing+Weitling deltager i årets ejendomsmesse MIPIM i Cannes den 15. – 18. marts 2022 bliver det for at markedsføre sig over for de investorer og bygherrer, som leder efter bygge-projekter, der er langtidsholdbare både socialt, miljømæssigt og kommercielt.

    Download pressemateriale
  • 11. november 2021

    Bente Rørbæk Jørgensen tiltræder januar 2022 som arkitekt og markedschef for kulturarv og transformation hos Dissing+Weitling. Med ansættelsen byder tegnestuen velkommen til en af branchens helt store profiler inden for fagområdet og opruster samtidig på bygherrerådgivning og dialogbaserede brugerprocesser.

    Download pressemateriale
  • 3. november 2021

    Dissing+Weitlings Sofias bro i Sofiero Slotspark i Helsingborg har netop vundet Stålbyggnadspriset foran de øvrige 5 finalister.

    Download pressemateriale
  • 16. juni 2021

    Tine Holmboe tiltræder medio august 2021 som administrerende direktør hos Dissing+Weitling. Med ansættelsen understøtter tegnestuen sin internationale vækst og styrker sit strategiske fokus.

    Download pressemateriale
  • 15. oktober 2020

    Österdelälvens nye signaturbro skal projekteres af et team bestående af ingeniørvirksomheden COWI, broarkitekterne Dissing+Weitling og Arkitema på landskabsdelen. Det rutinerede hold er netop udråbt som vindere i en international brokonkurrence, udskrevet af Trafikverket, der havde fem internationale prækvalificerede hold med i konkurrencen.

    Download pressemateriale
  • 13. november 2019

    Den nye bro, designet af Dissing+Weitling til bydelen Nærheden, får natten mellem den 15. og 16. november monteret pylon og stag.
    Pressen er inviteret til at opleve det usædvanlige event. Kræver tilmelding - se invitation.

    Download pressemateriale
  • 8. oktober 2019

    Dissing+Weitlings Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger (FBAB) vinder Kolding Kommunes Arkitekturpris i kategorien “Nytænkning og bæredygtighed”

    Download pressemateriale
  • 31. maj 2019

    I dag indvies det trafikale centrum Køge Nord Station, en spektakulær gangbro, station og parkområde, som både er et signifikant knudepunkt for grøn mobilitet og et unikt eksempel på dansk arkitekt- og ingeniørkunst. Køge Nord Station er tegnet af arkitekt-teamet Dissing+Weitling og COBE med COWI som teknisk rådgiver.

    Download pressemateriale
  • 14. maj 2019

    Xiamen Bicycle Skyway kom helt til tops i årets Danish Design Award. Som vinder af den nye kategori Liveable Cities anerkendes Dissin+Weitlings løsningen for sin "positive effekt på bymiljøet og økologien". (Engelsk pressemeddelelse).

    Download pressemateriale
  • 26. november 2018

    Arne Jacobsens ’arv-tagere’ Dissing+Weitling vinder rammeaftale om arkitektydelser, teknisk rådgivning og bistand til renovering af Danmarks Nationalbank.

    Download pressemateriale
  • 1. november 2018

    Arkitekt MAA Poul Ove Jensen, Director of Bridges hos Dissing+Weitling, tildeles den 1. november 2018 et International Fellowship, uddelt af Council and Honours Committee of the Royal Institute of British Architects (RIBA). Den prestigefyldte tildeling er en anerkendelse af Poul Ove Jensens bidrag til broarkitektur.

    Download pressemateriale
  • 11. oktober 2018

    Holdet er nu sat med det team af eksperter, som de næste 3 år skal arbejde sammen om opførslen af et nyt bæredygtigt hotel i København, Scandic Spectrum.

    Download pressemateriale