Danmarks Nationalbank

Renoveringen af Danmarks Nationalbank

Dissing+Weitling, Danmarks Nationalbank, facade

Det arkitektoniske mesterværk og nationalklenodie, Danmarks Nationalbank, renoveres med hjælp fra Dissing+Weitlings renoveringseksperter.

  • København, Danmark
    Arbejdsmiljø og uddannelser, Kultur
    2018 - I proces
  • Bygherre
    Danmarks Nationalbank
  • Som Arne Jacobsens ’arv-tagere’ har Dissing+Weitling ad flere omgange arbejdet med arkitektydelser, teknisk rådgivning og renovering af nationalklenodiet Danmarks Nationalbank.

    Dissing+Weitling har et stort byggeteknisk kendskab til Danmarks Nationalbank og til Arne Jacobsens byggerier generelt – foruden Nationalbanken gælder det arkitekturklassikere som SAS Royal Radisson og Texaco Servicestation.

    Under arbejdet med Nationalbanken bruger Dissing+Weitling sin specialviden om de materialer og byggetekniske metoder, der blev brugt ved opførelsen, foruden sin forståelse for Arne Jacobsens arkitektoniske ideer og valg. Arbejdet indebærer stor indsigt i de enkelte materialer og deres ydeevne.

    Tilbage i 2002 udførte Dissing+Weitling også en gennemgående transformation og renovering af Nationalbanken.

    Læs mere i pressemeddelelsen: Dissing+Weitling vinder rammeaftale om Danmarks Nationalbank