IBM Hamburg

Kontorbyggeriet for IBM i Hamburg udgør en milepæl i Dissing+Weitlings firmahistorie; projektet er resultatet af den første internationale kontrakt, vundet i 1972 efter Arne Jacobsens død, og markerer sig stadig med sit enkle bygningsdesign.

I sommeren 1972 modtog tegnestuen en invitation til at deltage i en konkurrence om et regnecenter for IBM i Hamburgs nye bydel, City Nord. Invitationen var stilet til den afdøde Arne Jacobsen, men konkurrenceudskriveren accepterede, at det nye firma Dissing+Weitling deltog i stedet.

Dissing+Weitling vandt konkurrencen og viste derved for første gang, at man kunne gøre sig gældende i det internationale selskab.

Udfordringerne

City Nord var et helt nyt forretningskvarter nær lufthavnen og med en planlagt undergrundsbane til bymidten. Kørende og gående trafik skulle være fuldstændigt adskilt. Terrænplanet var forbeholdt biler, mens fodgængere bevægede sig rundt på plateauer i første sals højde, der var forbundet med gangbroer.

Konkurrencen omfattede et større kompleks, men kun den første etape blev detailprojekteret og opført. Det var vanskeligt at placere så stort et bygningsanlæg på grunden. Der var krav om et stort antal parkeringspladser og et større grønt areal og samtidig kunne en del af grunden ikke udnyttes, da den planlagte undergrundsbane ville krydse den.

I konkurrrenceprogrammet skulle terrænplanet bruges til parkering. En rampe førte til et plateau i førstesals højde med gæsteparkering, hovedindgang, kantine og mødefaciliteter. Plateauet var forberedt til broer over til nabobygningernes plateauer.

Bygningens regnecenter med tilhørende kontorer samt salgs- og serviceafdelinger var placeret i et fireetages-volumen oven over fodgængerplanet. IBM havde strenge krav til optimal arealudnyttelse, plads til maskinopstillinger og daglysforhold og samtidig et ønske om maksimal fleksibilitet.

Løsningen

Trods det meget komplicerede rumprogram lykkedes det at give bygningen en klar og enkel form. Med sine ekstremt glatte facader i naturelokseret aluminium og glas og med de afrundede kanter syntes den at svæve over forgængerplanet. Dette har gjort bygningen umiddelbart genkendelig og gør, at Dissing+Weitlings gennembrudsværk stadig markerer sig med sin enkelthed blandt områdets solitære bygninger.